
Foto: Donald Trump – Instagram @realdonaldtrump
Trump sætter officiel deadline: Vil have Grønland inden 2029
Donald Trump fastholder sine ambitioner om Grønland – og har nu sat en konkret tidsramme på.
I et interview med Real America Voice siger den amerikanske præsident, at Grønland skal være under amerikansk kontrol, inden han forlader Det Hvide Hus i januar 2029.
Under interviewet sagde værten Steve Gruber:
”Jeg kom med en forudsigelse i programmet, at før du forlod embedet, ville Grønland være under vores operationelle kontrol.”
Trump svarede kort:
”Grønland er meget vigtigt fra vores synspunkt, ikke fra deres synspunkt. Du kan godt vædde med det.”
Udtalelsen kommer, efter at Trump flere gange tidligere har udtrykt interesse for Grønland og dets strategiske betydning for USA. Denne gang gør han det dog klart, at han ser en overtagelse som et mål, der skal nås inden udgangen af sin præsidentperiode.



