
foto: laced.com
KAWS og Jordan Brand kan genoplive ikonisk Air Jordan 4-samarbejde
KAWS og Jordan Brand rygtes at vende tilbage til Air Jordan 4 med en ny mørkegrå model, der kan blive udgivet i sommeren 2027.
KAWS og Jordan Brand ser ud til at kunne være på vej tilbage til Air Jordan 4. Ifølge nye oplysninger kan et nyt samarbejde mellem designeren og Jordan Brand blive udgivet i løbet af sommeren 2027.
Oplysningerne kommer fra sneaker-leakerne @Brandon1an og @Sneakermarketro på X. Den nye model skulle have style code JU4624-002 og en pris på omkring 500 dollars.
Der er endnu ikke dukket billeder op af skoen, men ifølge oplysningerne forventes den at komme i en mørkegrå colorway.
Sidst de samarbejdede var i 2017
KAWS og Jordan Brand samarbejdede senest om to versioner af Air Jordan 4 tilbage i 2017. Den første blev udgivet i marts og kom i et helt gråt design, mens en sort version fulgte i november.
Begge modeller var konstrueret i premium ruskind og havde KAWS’ karakteristiske Hands-motiv på overdelen. Derudover kom skoene med en selvlysende ydersål.
Samarbejdet er siden blevet et af de mest eftertragtede Jordan-samarbejder fra 2010’erne, hvilket gør en potentiel tilbagevenden ekstra interessant for sneakerfans.
Endnu ingen officiel bekræftelse
Hverken KAWS eller Jordan Brand har officielt bekræftet den nye Air Jordan 4-model. Det betyder samtidig, at både farve, design, releasedato og pris fortsat kan nå at ændre sig.
Hvis oplysningerne holder stik, kan vi dog se frem til en ny KAWS x Air Jordan 4 i løbet af sommeren 2027. Mere information og de første billeder af skoen forventes at dukke op tættere på udgivelsen.



