Rasmus Søndergaard bliver ny ambassadør for CUPRA

Den danske streamer og content creator Rasmus Søndergaard tager næste skridt i sin karriere - denne gang uden for skærmen.

Han er nemlig blevet præsenteret som officiel ambassadør for CUPRA i et nyt flerårigt samarbejde.

Aftalen betyder, at CUPRA fremover bliver en fast del af Søndergaards univers på tværs af platforme. Fans kan derfor forvente at se brandet integreret i nogle af hans mest populære formater som CHAT RECORDS og SØNDERTHON – formater, der allerede har cementeret hans position som en af Danmarks mest toneangivende creators.

Samarbejdet markerer endnu et eksempel på, hvordan bilbrands i stigende grad rykker ind i creator-økonomien og kobler sig på profiler med stærke communities og høj engagement.

Allerede om en uge kan fans opleve samarbejdet i virkeligheden. Den 9. april bliver der nemlig afholdt lanceringsfest i København i forbindelse med CUPRAs nye model, Raval. Her vil Rasmus Søndergaard være til stede sammen med navne som ELS KED, Julie Pavon og DJ Fedty.

Med samarbejdet mellem CUPRA og Søndergaard bliver grænserne mellem content, kultur og kommercielle partnerskaber endnu engang rykket – og det bliver spændende at se, hvordan det udfolder sig i praksis.

 

View this post on Instagram

 

A post shared by CUPRA Danmark (@cupra_danmark)