Zuloo holder farten på debutprojektet Motionboyz

Zuloo har på kort tid cementeret sig som en af de mest markante nye rappere i Danmark.

Siden Molly satte ild til nettet, har han skabt en bølge af virale øjeblikke og singler, der lander stabilt i toppen af streaminglisterne. Nu samler han det hele på sit første store projekt, Motionboyz.

Zuloo har allerede bevist, at han kan skabe musik som, der fanger. Når han rapper, er det med en energi, der gør selv de mest simple linjer til øjeblikkelige citater. På Motionboyz forfiner han den stil. Fede referencer mellem alt fra fashion til fodbold!

Foto: Zuloo – af Rasmus Laursen

Zuloo udtaler:

Jeg føler, et mixtape passer meget bedre til, hvor jeg er i musikken lige nu. Det hele er nyt og rodet – og det er et mixtape også. Man kan samle de 10 bedste tracks man har, og smide dem på et projekt uden at skulle have ét overordnet tema, som på et album.”

Mixtapet har også mange gæster, der bakker ham op. Kesi, Lord Siva, Icekiid, K4BZ og Artigeardit leverer alle stærke bidrag – men vigtigst er, at Zuloo står solidt ved siden af dem. Han kan matche Kesi i tempo, fange samme vibe som ICEKIID og stadig holde fast i sin egen lyd.

Zuloo udtaler:

Det har været fucking fedt at samarbejde med alle de her mennesker. Jeg er ny i branchen, men de har alle taget godt imod mig og inspireret mig på en virkelig fed måde.”

Lydbilledet passer godt til Zuloos energi: tunge trapbeats, hooklines der sætter sig fast, og produktioner, der konstant skubber energien fremad.

Motionboyz er ikke et klassisk album, og vi vil faktisk hellere kalde det for et mixtape. Selvom der ikke altid er en dybere mening bag sangene, formår Zuloo stadig at holde energien i gang igennem hele albummet. Det er ikke let at gøre! Med debuten beviser han, at han er kommet for at blive.