WWDC25: Apple afslørede alt i dag – og det er deres største opdatering i over 10 år

Apple holdt deres årlige WWDC i dag, og det føltes ærligt som en af de største opdateringer siden iOS 7. Designet er helt nyt, AI fylder overalt – og for første gang i lang tid, virker det som om hele systemet hænger sammen på tværs af devices.

Nyt look: ”Liquid Glass”

Det hele starter med et nyt design sprog, som Apple kalder Liquid Glass. Det er mere gennemsigtigt, flydende og levende – nærmest som visionOS på iPhone og iPad. Hele brugerfladen er opdateret, fra låseskærmen til kamera- og Safari-apps. Det føles virkelig friskt. Og i øvrigt: iOS hedder nu iOS 26 i stedet for 19, fordi Apple vil matche versionsnummeret med årstallet.

Apple Intelligence: AI på din måde

AI er en kæmpe del af opdateringen – og Apple gør det faktisk ret elegant. Du får en ny “Apple Intelligence”-motor, som kan forstå kontekst, foreslå handlinger, opsummere beskeder og lave “Genmojis” og billeder med deres nye Image Playground. De har endda teamet op med OpenAI, så Siri nu også kan give dig ChatGPT-svar direkte – men kun hvis du selv siger ja.

Smartere apps og bedre flow

Beskeder har fået nye funktioner som live-afstemninger og baggrunde i chats, og Telefon-appen kan nu vente i kø for dig (ja, seriøst). Der er også en helt ny Games-app, hvor alt dit spilindhold – Game Center, Arcade, achievements – er samlet ét sted. Det virker som om Apple endelig tager gaming seriøst på iOS.

Hele systemet er opdateret

Designet går igen i alt:

  • macOS 26 (Tahoe) har fået ny Spotlight og bedre kontrolcenter

  • iPadOS 26 har fået mere “Mac-feel” med vinduesstyring

  • watchOS 26 får forudsigende widgets og AI-træningscoach

  • visionOS 2 får support til controllere og flere tredjeparts-apps

Apple har ramt noget stort her. Det hele føles mere moderne, mere connected og mere… åbent. Vi får det hele at se til efteråret, men WWDC i dag satte en ny retning – og det ser ret clean ud.

Se en kort opsummering af alt der blev afsløret idag herunder: