
Foto: via RAIN DROPS MEDIA / X
Virale AI-videoer viser 2Pac, Kobe Bryant og Michael Jackson sammen
Internettet går amok over nye AI-genererede videoer, hvor afdøde stjerner som 2Pac, Kobe Bryant, Michael Jackson og Elvis Presley tilsyneladende interagerer med hinanden i realtid.
De ultra realistiske klip begyndte at sprede sig på sociale medier tidligere på ugen — og de har allerede delt fans i to lejre: dem, der er fascinerede, og dem, der finder det ubehageligt.
“Habana” og virtuelle genforeninger
I én af videoerne ser man 2Pac tage en selfie-video med Kobe og Elvis, hvor han beder dem sige “Habana” — en klar reference til den sejlivede konspirationsteori om, at rapperen skulle leve skjult på Cuba.
I et andet klip ses 2Pac og Kobe i et “løb” mod hinanden, mens andre videoer viser 2Pac i samtale med Michael Jackson, Bruce Lee og The Notorious B.I.G..
AI-videoer skaber debat
De kontroversielle klip lander samtidig med, at OpenAI netop har ændret sin politik omkring deres AI-værktøj Sora 2.
Tidligere kunne brugere i praksis bruge ophavsretligt beskyttet materiale, medmindre rettighedshaveren aktivt fravalgte det. Efter hård kritik — bl.a. fra Motion Picture Association, der advarede om risikoen for massiv krænkelse af ophavsret — har OpenAI nu vendt på en tallerken.
Fremover bliver det et “opt-in”-system, hvor rettighedshavere aktivt skal give tilladelse til, at deres karakterer og indhold bruges i AI-videoer.
Reaktioner på sociale medier
Ændringen har udløst vrede reaktioner på platforme som Reddit og X. Flere brugere udtrykker frustration over, at de ikke længere kan lave korte videoer med kendte figurer.
AI is getting really out of control, They had Tupac linking up with Kobe, Michael Jackson, Biggie, Bruce Lee, Elvis and Fidel Castro.
pic.twitter.com/WTPmkDI1RR— Daily Loud (@DailyLoud) October 4, 2025