
Foto: Viaplay – www.viaplay.com
Viaplay halverer prisen for studerende
Med særligt fodbold sæsonen lige rundt om hjørnet, er vi hos Dopest, slet ikke sure!
Er du typen, der aldrig misser en runde Premier League – men samtidig kæmper med et stramt SU-budget? Så har Viaplay lige smidt et tilbud, du ikke vil gå glip af.
Streamingtjenesten lancerer nu et eksklusivt studietilbud til alle på videregående uddannelser, hvor prisen bliver halveret i helt op til fire år. Det betyder, at du kan spare seriøse penge på alt fra reality og film til topfodbold og Formel 1.
Ifølge Viaplay handler det både om at give en hånd til unge med presset økonomi – og om at få dem ind i universet, så de forhåbentlig bliver hængende efter studietiden.
“Vi ved, at studerende ofte har et lille rådighedsbeløb, fordi de prioriterer uddannelse frem for indtjening. Det vil vi gerne anerkende,” fortæller Sine Smith-Jensen, SVP Viaplay Commercial Denmark.
Rabatten gælder både nye og nuværende kunder, og kan bruges på blandt andet Viaplay Premium – hvor du normalt må slippe hele 499 kroner om måneden for alt sport inkluderet. Med studierabatten bliver det altså en langt mere SU-venlig pris.