
Foto: Tomorrow land – Instagram
Tomorrowlands ikoniske hovedscene brænder ned
Et kæmpe chok ramte festivalverdenen i går, da hovedscenen til Tomorrowland 2025 i Belgien brød i brand og blev fuldstændig smadret.
Flere der var til stede siger, at flammerne spredte sig i et voldsomt tempo og ødelagde hele scenekonstruktionen, som ellers var sat til at danne rammen om nogle af verdens største EDM-navne den kommende weekend.
View this post on Instagram
Ingen gæster kom til skade
Heldigvis var scenen endnu ikke i brug, da branden opstod onsdag eftermiddag. Festivalen starter officielt først fredag, og kun teknikere og personale var på området. Omkring 1.000 mennesker blev evakueret, men ingen meldes kvæstet.
Årsagen stadig ukendt
Det er stadig uklart, hvad der præcist fik sat gang i branden. Flere medier siger, at det skete under test af pyroeffekter, men intet er bekræftet fra officiel side.
Festivalen bliver ikke aflyst
På trods af at hele hovedscenen er gået op i flammer, har arrangørerne valgt at gennemføre Tomorrowland som planlagt. DreamVille campingpladsen åbner torsdag, og de resterende scener er ikke ramt af branden. Man arbejder nu på at omplacere de store navne som David Guetta, Armin van Buuren og Swedish House Mafia til alternative scener.