
Instagram: Tesla
Teslas nye Roadster laver et kickflip over andre biler
Tesla har præsenteret sin nye Roadster med en demonstration, der ligner noget fra Rocket League.
En sportsvogn, der hopper over andre biler og roterer i luften? Det var en del af showet, da Tesla torsdag aften præsenterede sin nye Roadster i Texas.
Ved hjælp af raketlignende dyser udviklet i samarbejde med SpaceX udførte bilen et såkaldt “kickflip” over en række andre Tesla-modeller. Ifølge Tesla kan den også accelerere fra 0 til cirka 97 km/t på under ét sekund.
“Det her bliver en rigtig bil, der kommer ud på vejene,” lød det fra Elon Musk, ifølge Complex.
Der er dog stadig ventetid. Tesla sigter efter produktionsstart i 2028, og det er endnu uklart, hvilke af demonstrationens vilde funktioner der følger med den endelige produktionsmodel.
View this post on Instagram



