
Foto: Instagram @fabrizioromano
Paul Pogba comeback til fodbolden
Der er snak om at Monaco har sendt kontraktforslag til franskmanden.
Efter en længere pause fra fodboldbanen ser det nu ud til, at Paul Pogba er tæt på et comeback. AS Monaco skulle netop have sendt et toårigt kontraktforslag til den franske midtbanestjerne, der i øjeblikket er fri på markedet.
Pogba, der tidligere har spillet for både Manchester United og Juventus, har været uden klub siden sin dopingdom, men er nu klar til at genoptage karrieren. Han er blevet spottet tilbage i hjemlandet, hvor Monaco forsøger at hente ham til klubben med en konkret aftale på bordet. Der har været meget snak om et comeback til franskmanden, men nu ser det ud til at der rent faktisk er et tilbud.
Hvis skiftet går igennem, vil det være et fedt gensyn med Ligue 1 og et stort skridt i Pogbas forsøg på at genvinde sin status som en af Europas mest spændende midtbanespillere. Nu venter vi spændt på, om den 31-årige verdensmester fra 2018 vælger at acceptere tilbuddet og tage hul på et nyt kapitel i sin karriere.