OnlyFans kan blive solgt for 55 milliarder kroner

Ejer i dialog om milliardhandel for hans vilde platform. 

Ejeren af OnlyFans, Leonid Radvinsky, er åben for forhandlinger om et potentielt salg af den populære og porno-venlige platform – og prisskiltet lyder på hele 8 milliarder dollars, svarende til omkring 55 milliarder kroner. Dette ville gøre Leonid til en meget velhavende mand.

Foto: Leonid Radvinsky – Screenshot- Facebook

Købergruppen skulle komme fra Forest Road Co., et investeringsfirma med base i Los Angeles, som i forvejen har interesser inden for medie- og underholdningsindustrien. Dog er forhandlingerne ikke eksklusive, og der er endnu ingen fast tidslinje for, hvornår – eller om – en handel overhovedet bliver gennemført.

Både OnlyFans og Forest Road har afvist at kommentere sagen offentligt. Ifølge New York Post forsøgte Radvinsky tidligere på ugen at sælge OnlyFans for et beløb mellem 1,46 og 2,42 milliarder dollars, men mødte modstand, da mange investorer tøvede på grund af platformens stærke tilknytning til pornografisk indhold.

OnlyFans blev lanceret i 2016 og opnåede hurtigt stor popularitet som en tryg platform for voksne indholdsskabere. I 2018 blev platformen overtaget af Radvinsky, en ukrainsk-amerikansk iværksætter, der også står bag cam-siden MyFreeCams.

Siden da er OnlyFans vokset vanvittigt meget og havde ved udgangen af regnskabsåret 2023 mere end 4,12 millioner indholdsskabere og over 300 millioner registrerede brugere.

En handel vil ikke kun være en af de største i nyere tid inden for voksenindustrien, men også markere en vigtig overgang for OnlyFans – fra uafhængigt succes til en del af en større struktur med nye ejerinteresser.