Ny serie på vej: Pilou Asbæk leder en berygtet politienhed

Prime Video klar med første danske originals – ‘Slangedræber’. Se de første billeder her.

Prime Video går all in på dansk fiktion med krimithrilleren Slangedræber – og de første billeder er netop landet.

Serien tager os med ind i Uropatruljen, en af de mest berygtede politienheder i dansk politihistorie. Pilou Asbæk spiller Brian “Smiley” Petersen, en karismatisk, men brutal leder kendt for beskidte metoder og at bøje loven for selv at håndhæve den.

Plottet tager fart, da en ung meddeler myrdes brutalt, og en gruppe berygtede betjente går i krig mod et kriminelt netværk. Serien er lige nu i postproduktion og får premiere i starten af næste år.

Stærk rolleliste

Prime Video samler et vaskeægte stjernehold til deres første danske original. Front og center står Pilou Asbæk, som de fleste kender fra Game of Thrones og sci-fi-serien Foundation.

På rollelisten finder vi også Lars Ranthe, Mira Obling, Joey Moe, Joen Højerslev, Laura Christensen og Ali Al-Bayate – et cast, der lover stærke præstationer på tværs af genrer.

Bag kameraet står Anders Ølholm, manden bag den intense politi-thriller Shorta (2020). Han tager endnu en gang fat i politihistorien – denne gang Uropatruljen, der fra 1965 til 2001 stod i frontlinjen mod narko og organiseret kriminalitet.

Hva’ siger vi? er vi klar til en dansk version af Training Day?

Serien består af 4 episoder og får premiere i starten af 2026 på Prime Video i Norden.

Få et first look af serien her