
Foto: Instagram @noahcarter.boc
Noah Carter Guld&grønne: selvsikkert og sårbart album med magi på produktionen
Med sit nye album Guld&Grønne leverer Noah Carter et nuanceret og modent projekt, der balancerer mellem selvsikkerhed og sårbarhed.
Allerede fra første track mærker man, at Noah bruger albummet som et sted, for sine tanker om livet som artist: Penge, bookinger, mennesker og den indre uro, der kan følge med pakket ind i en velproduceret lyd.
Produktionen på albummet er bred med navne som Asmus Harm, Adam Hillebrandt, Rob&Jenne og Kristian Hossy bag knapperne. Man kan mærke at beatsene er velovervejet fra både Noah og producernes side, hvilket sikrer at projektet lyttes til let, uden at det føles ensformigt:
Blandt de mange stærke sange skiller tre numre sig særligt ud:
“In Ears” (feat. KESI)
Et tungt track, hvor man tydeligt mærker inspirationen fra det amerikanske – især Drake og Key Glock popper op i vores hoveder ved første lyt. KESI leverer et vers med præcis den energi og det flow, vi husker fra hans BO4L-periode. Et sindssygt match mellem to artister, der kender deres styrker.
“Under Uret”
Her viser Noah sit talent. Selvom det ikke er en artist man forbinder Noah med, så kunne tracket nemt have ligget på et Post Malone-album som Hollywood’s Bleeding eller Austin. Det er catchy, melodisk og bevis på, at Noah kan lægge på alt og stadig få det til at lyde som hans eget.
“Pogba” (feat. Gilli)
Et stilfuldt og til dels UK-inspireret beat danner rammen om et af albummets mest spændende tracks. Ikke kun fordi at Gilli er feature, men fordi at Noahs omkvæd er så skarpt lagt. Derudover rammer Gilli plet med sit vers, hvor han også leger med franske linjer som “Baby, cava?” – en linje der gav flashbacks til da Central Cee og RK’s sang ’Bolide Noir’ blev udgivet og Cench brugte sammen linje. Noah og Gilli har skabt et hit, der både er international i lyd og lokalt på samme tid.
Albummet er et bevis på, at Noah stadig er sulten – og at han ved præcis, hvordan han vil lyde i 2025.