
Foto: Screenshot Youtube -Trainwreck: The Astroworld Tragedy | Official Trailer | Netflix
Netflix udgiver dokumentar om Astroworld-tragedien
Netflix dykker ned i det dødelige kaos under Astroworld-festivalen i en ny dokumentar – med nyt uset materiale og udtalelser fra overlevende gæster.
Dokumentaren Trainwreck: The Astroworld Tragedy har premiere den 10. juni og handler om den tragiske hændelse ved Travis Scotts Astroworld-festival i Houston den 5. november 2021. Festivalen, som samlede tusindvis af fans, endte i katastrofe, da publikum blev presset mod scenen. Ti personer mistede livet, over 300 kom til skade, og 25 måtte indlægges.
Dokumentaren er en del af Netflix’ Trainwreck-serie og instrueres af Yemi Bamiro med Hannah Poulter som medinstruktør. Den indeholder interviews med overlevende, redningsfolk og sikkerhedspersonale, samt aldrig før viste optagelser fra festivalen. Filmen belyser de bagvedliggende årsager til tragedien – herunder mangelfulde sikkerhedsforanstaltninger og beslutningen om at lade koncerten fortsætte, selv efter advarsler fra publikum.
Se traileren her: