KFC Danmark er gået konkurs

Det er slut med KFC i Danmark – i hvert fald for nu.

Fastfoodkæden Kentucky Fried Chicken er officielt gået konkurs i Danmark, efter selskabet Isken ApS, der stod bag alle danske KFC-restauranter, blev sendt i konkursbehandling 18. juli, skriver Ekstra Bladet med henvisning til Statstidende.

Konkursen ser allerede ud til at være på vej med en opsigtsvækkende DR-dokumentar, der afslørede, hvordan ansatte fuskede med datomærkningen på optøet kylling.

Det førte til et stormløb fra Fødevarestyrelsen, som fandt skimmel, støv og ulovlig håndtering af madvarer. Fire restauranter fik “sure smileys”.

Kort efter opsagde KFC’s europæiske hovedkontor aftalen med Isken ApS og krævede, at restauranterne skulle lukkes. Det nægtede de i første omgang – men pengene slap op, og lønningspuljen tørrede ud.

 KFC’s 11 danske restauranter lå i:

  • København

  • Odense

  • Rødovre

  • Greve

  • Tilst

  • Horsens

  • Vejle

  • Herning

 

KFC har over 30.000 restauranter globalt, men Danmark er nu ude af billedet. Det er endnu uvist, om kæden vender tilbage med en ny operatør.