
Foto: Chanel
Kendrick Lamar fronter ny Chanel-kampagne
Kendrick Lamar indtager Chanel med sin første kampagne – hvor barsk realitet møder fransk finesse.
Efter den officielle udmelding om, at Kendrick Lamar nu er Chanel’s nyeste brandambassadør og ansigt for deres eyewear-division, har det franske modehus nu afsløret rapperens første kampagne.
Kampagnen er en del af Chanels Spring/Summer 2025 eyewear-linje og samler fire kulturelle frontfigurer – med Lamar side om side med skuespillerinderne Lupita Nyong’o, Margaret Qualley og Nana Komatsu. Billederne er skudt af den anerkendte fotograf Karim Sadli og fremhæver hver stjerne i markante brilledesigns, der kombinerer retro silhuetter med moderne elegance.
Vis dette opslag på Instagram
De fire profiler er håndplukket for deres kompromisløse talent og modige tilgang til deres kunst. Chanel’s signatur ses tydeligt i alle stel – raffineret, tidløst og med den sofistikerede kant, mærket er kendt for.
Lupita Nyong’o har i over 10 år haft et tæt forhold til Chanel, ligesom Margaret Qualley. Japanske Nana Komatsu er hyldet for sine vilde roller i bl.a. The World of Kanako. Kendrick Lamar – der som bekendt både har Grammy’er og en Pulitzer på CV’et – træder nu ind i modeverdenen på sin egen måde. Om samarbejdet siger han:
“Chanel har en tidløs arv, og det er noget, jeg altid kan stå inde for. De laver ikke tøj til mænd, så jeg vidste, det måtte være briller.”
Se kampagnen herover – et stærkt visuelt udtryk, hvor klassisk luksus møder kulturel tyngde.