
Foto: via Skylrk/Instagram
Justin Bieber lancerer ny SKYLRK-kollektion
Camo, slides og solbriller i en kunstnerisk streetwear-drop.
Justin Biebers brand SKYLRK er tilbage med en ny, uventet kollektion, der mixer streetwear, kunst og minimalisme. Kollektionen, som netop er landet på SKYLRK’s officielle webshop, indeholder alt fra hoodies og beanies til slides og solbriller – alt sammen med Biebers signatur for afslappet luksus.
Faded camo i fokus
Kernen i kollektionen er et nyt, faded camouflage-mønster, der kommer i to farver: WAVE (hvid/grå) og CHERRY(oliven/rød). I stedet for klassisk jagt-camo går SKYLRK mere kunstnerisk og håndmalet til værks – som penselstrøg på stof. Mønstret går igen på hoodies og beanies og giver hele droppet en legende, men stadig clean streetæstetik.
Nye slides og shades
Blandt de nye tilføjelser finder vi REST-sliden, en videreudvikling af den populære BEACH-model – denne gang i grøn og pink. Designet holder fast i SKYLRK’s karakteristiske skulpturelle silhuet. Kollektionen udvider også linjen af solbriller med den nye SLIM-model, et smallere og mere minimalistisk alternativ til de chunky frames fra sommerens første drop.
Basics & kontraster
Ud over de stærkt grafiske styles byder kollektionen på en række basics – blandt andet sort hoodie med diskret SKYLRK-logo i kraven samt beanies i sky blue og off-white. De afdæmpede styles skaber en balanceret kontrast til de mere iøjnefaldende camo-pieces.
Den nye SKYLRK-kapsel er tilgængelig nu via brandets officielle webshop.
Se hele kollektionen her.