Jon Jones Lægger Handskerne På Hylden

En æra er slut: Jon Jones går på pension – Tom Aspinall overtager tronen.

Jon Jones er færdig som UFC’s sværvægtsmester. Den amerikanske stjerne har officielt trukket sig tilbage fra MMA-sporten – og engelske Tom Aspinall kan nu kalde sig champ i UFC’s tungeste vægtklasse.

Den chokerende og måske ikke chokerende nyhed hos andre, kunne UFC-præsident Dana White afsløre under pressekonferencen efter UFC Baku lørdag aften, hvor UFC for første gang nogensinde havde holdt et event i Aserbajdsjan.

Ifølge en samtale med Dana White har Jones udtrykt, at han ikke har planer om at træde ind i oktagonen igen.
Kort efter udmeldingen bekræftede Jones det hele via et opslag på X:

TOM ASPINALL – NY SVÆRVÆGTSMESTER
Med Jones ude af spillet blev det hurtigt klart, hvem der skulle overtage stafetten: Tom Aspinall. Briten har tidligere båret interim-bæltet, men nu har UFC udnævnt ham til officiel sværvægtsmester – og det betyder, at vi sandsynligvis får ham at se i oktagonen allerede til efteråret.

EN KARRIERE TIL HISTORIEBØGERNE
Jon Jones er uden tvivl et af sportens største navne, med en rekord på 28 sejre, 1 nederlag og 1 no contest. Han vandt sit første bælte som bare 23-årig og har forsvaret titlen flere gange end nogen anden i UFC’s historie.

Sidst vi så ham, var i november 2024, da han besejrede Stipe Miocic. Men siden da har skader og tvivlende motivation fået fans til at spekulere på, om han nogensinde ville vende tilbage.

Jon Jones forlader buret som en af de mest indflydelsesrige og dominerende fighters, UFC nogensinde har set.

 

Vis dette opslag på Instagram

 

Et opslag delt af UFC (@ufc)