
Foto: Instagram @
fckoebenhavn
Jacob Neestrup tilbage som træner - fans er dog skeptiske
Jacob Neestrup er officielt tilbage i trænersædet - og denne gang går turen til Grækenland.
Den tidligere FCK-cheftræner er nemlig blevet præsenteret som ny cheftræner i Panathinaikos på en toårig aftale. Det bekræfter den græske storklub selv med ordene: “Welcome to Athens, Mr. Neestrup”.
Skiftet kommer blot få måneder efter Neestrups farvel til FCK, hvor han nåede at vinde flere danske mesterskaber og pokaltitler. Nu venter der en helt ny udfordring i en af Europas mest intense fodboldkulturer.
Men selvom mange danske fans ser det som et kæmpe skridt for den danske træner, er reaktionerne blandt Panathinaikos-fansene noget mere blandede. I kommentarfeltet under offentliggørelsen på Instagram er flere fans skeptiske over ansættelsen – primært fordi mange ganske enkelt ikke ved, hvem Jacob Neestrup er.
Flere kommentarer handler om manglende international erfaring og spørgsmål om, hvorfor klubben ikke gik efter et større navn. Andre fans peger dog på hans resultater med FCK og mener, at han kan blive en spændende overraskelse for den græske storklub.
For Jacob Neestrup bliver det samtidig det største udenlandseventyr i karrieren indtil videre – og mange danske fodboldfans bliver nu spændte på at følge, hvordan den danske træner klarer sig i Athen.
View this post on Instagram



