
Foto: Instagram @jbalvin
J Balvin hopper med på remix af Gilli & Benny Jamz’ ‘Reposado’
Der er international stjernestøv over den danske rapscene lige nu.
J Balvin er med på remixet af Reposado, det populære track fra Gilli og Benny Jamz.
Remixet markerer et ret vildt øjeblik for dansk musik, hvor en af verdens største latin-artister nu sætter sit præg på et nummer, der allerede har haft solid rotation herhjemme.
‘Reposado’ har siden udgivelsen været et af de mest omtalte samarbejder mellem Gilli og Benny Jamz, og med J Balvin på tracket får sangen nu et globalt snit. Balvin er kendt for at dominere hitlister verden over og samarbejde med alt fra Bad Bunny til Beyoncé – og nu også danske rapnavne.
Samarbejdet understreger den internationale retning, som både Gilli og Benny Jamz har bevæget sig i de seneste år, hvor deres lyd og visuelle univers i stigende grad matcher den globale scene. Med J Balvin på remixet åbner ‘Reposado’ døren for et helt nyt publikum uden for Danmarks grænser.
Relaterede artikler
Mode

