Instruktøren bag ’Hele vejen’: »Hvis ikke man er et stædigt røvhul, så kommer man ikke til at bryde igennem«

Jafhar har netop holdt forpremiere på sin debutfilm, som gik lige efter bogen. Nu sidder han tilbagelænet og nyder årets første solstråler.

Musikvideoer til spillefilm

Fra Node-musikvideoer til din debutfilm. Kan du sætte nogle ord på den rejse?
»Hold da op. Det var et dybt spørgsmål« smiler Jahfar skævt.
»Det har ikke været en nem rejse. Det har været en lang rejse med mange musikvideoer, imens jeg har leget med fiktion på sidelinjen. Jeg har pludselig været nødt til at fokusere på fiktion alene, hvis jeg i det mindste vil prøve at opnå det, jeg ønsker. Der er en stor forskel. I musikvideoer har jeg gjort brug af mange visuelle redskaber. Den del har jeg jo selvfølgelig kunnet tage med over i min filmrejse. Fiktion er der rigtig mange lag og det skal man skal have styr på, samt en fortælling der skal fungere over en 1 time til en live publikum der skal dømme enhver detalje i din film. Det kræver bare en helt anden psyke.«

Hvad fascinerer dig ved miljøet i filmen “Hele Vejen”?
»Uforudsigeligheden. Jeg ville gerne sætte hovedkarakteren i et miljø, hvor tingene er uforudsigelige. Hvor han bliver presset helt ud til kanten. I den her slags miljø kan tingene gå fra 0 til 100 på under ét sekund.«

Diversitet på set

Hvordan var det at være på sådan et hårdkogt set af skuespillere?
»Den hårde energi, man oplever i filmen, kunne man også mærke på set. Folk tog virkelig deres karakter til sig. Jo dybere vi kom ind i optagelserne, desto hårdere blev folk også på set. Men det skal selvfølgelig forstås som, at folk var søde, og at de havde en god oplevelse, når vi endelig var i gang. «

Hvorfor valgte du at arbejde med skuespillere som Afshin, Albert og Marwan?
»Jeg har altid været fan af Afshins arbejde, lige siden jeg så ham første gang. Han fik jo faktisk hovedrollen, inden jeg gik i gang med manus. Han vidste det bare ikke.«, smiler Jahfar skævt.

»Albert kom jo ud af det blå og reddede min karakter Saddam. Vi havde sindssygt mange inde til casting på Saddam, men ingen leverede. Min producer hev et billede frem af Albert og spurgte: “Hvad med ham her?” Og jeg sagde: “Hiv ham ind. Lad os se, hvad han kan.” Så kom Albert, direkte ind fra Dubai med mega meget madforgiftning, og leverede bare. Lige efter hans casting vidste vi alle godt, at vi havde fundet Saddam.«

»Marwan er en person, som jeg altid har været fan af. Det tror jeg, alle fra min generation har. Jeg vidste, at han gerne ville prøve at være med i en film, men jeg vidste også, at det var hans første rolle. Jeg gav ham en rolle, som varm op, da man ikke skal tage fejl af, hvor svært det er at performe på kamera. Jeg har arbejdet med erfarne mennesker, som har stået foran 50.000 mennesker, men som stadig kan blive sindssygt nervøse. Men Marwan gjorde virkelig sin ting. Han fik en rolle, og han leverede.«

Hvor vigtigt er det for dig at have så mange brune skuespillere med i filmen?
»Hvis jeg skal være helt ærlig med dig, så tænkte jeg ikke så meget over det. Jeg har haft alle type mennesker inde til castings, men gav karaktererne til dem, som leverede bedst. Jeg tror dog, det er vigtigt i forhold til, hvor meget vi snakker om diversitet herhjemme.«

Gør det selv-mentaliteten

Hvad gav dig mest stress på set?
»Afshin! Ej, jeg tager pis på dig,« griner Jahfar.
»Generelt tror jeg, at vi har lavet en film, som på manusplan bare er på rimelig høj kaliber i forhold til, hvor meget tid vi havde, og økonomisk. Vi skulle nå et stort projekt på kort tid. Heldigvis arbejdede jeg sammen med nogle vanvittigt dygtige skuespillere og et stærkt produktionshold.«

Det er jo en independent film – hvordan har den rejse været?
»Jamen, når du kører det independent, så har du ikke alle mulige mennesker, som skal blande sig i det kreative. Så min producer Misam Avaz, har skullet stole meget på min dømmekraft og mine kreative beslutninger undervejs. Men jeg har også brugt ham til at vende nogle tanker og på samme tid haft fuld kreativ frihed. Du kan se, at filmen er 70 % brune mennesker. Tro mig, den havde ikke gået, hvis det ikke var en independent film. Folk kan sige så meget, de vil, om diversitet herhjemme, men den havde ikke gået normalt.«

Hvilke råd ville du give til unge instruktører, der vil bryde igennem i filmbranchen?
»Hold ud!« griner Jahfar.
»Først og fremmest: bare vær dig selv og giv den gas. Jo mere du skiller dig ud fra mængden, jo mere bliver du lagt mærke til. Og så vil jeg sige stædighed. Hvis ikke man er et stædigt røvhul, så kommer man ikke til at bryde igennem.«

Du har jo også vist stor interesse for gysergenren. Hvor kommer den kærlighed fra – og har du nogensinde haft nogle gyseroplevelser?
»Om jeg har haft nogle gyseroplevelser!? Uh, altså… Jeg tror, vi alle har haft en eller anden form for paranormal oplevelse i vores liv. Men jeg tror bare, at jeg har set mange gysere, da jeg voksede op, og de sætter sig i én. Film som The Ring og Blair Witch traumatiserede jo en som lille, men det har også gjort, at man har fået en eller anden form for kærlighed til genren. Jeg elsker bare dystre projekter. Med en gyser giver du virkelig folk en oplevelse. Et godt adrenalin kick, hvis gjort korrekt. Når du laver en god gyser, så kan folk ikke sove, og det elsker jeg,« smiler Jahfar.

Hvad bringer fremtiden?

Kan vi forvente en gyserfilm fra dig en dag?
»Ja, helt sikkert. Men jeg ved ikke, om jeg ville turde at lave en dansk gyserfilm. Jeg har det sådan – der er bare nogle genrer, som man ikke skal lave herhjemme. Man skal virkelig knække koden for, hvordan man kunne få det til at fungere herhjemme først.«

Du har tidligere sagt, at danske film er kedeligt ens. Hvad kan vi forvente af dine fremtidige film?
»Først og fremmest nogle film med menneskelige emner. Jeg prøver at gøre mit bedste for at underholde publikum – også selvom det emne, min film har, ikke er noget, de umiddelbart er interesserede i. Jeg vil gerne underholde dem. Jeg tror på at hvis man fokusere på nyskabelse, underholdning, så vil hvilken som helst ide du har om hvilket som helst emne virke interessant for ihverfald minimum 20-30% af publikum. Det mere end fint for mig«

«

Hvad håber du, at publikum tager med sig efter at have set din film?
»Det er faktisk første gang, jeg får sådan et spørgsmål. Altså, filmen er jo en rejse. Jeg håber, at publikum forstår, at i sidste ende er vi alle sammen ens. Filmen handler om, hvor langt du vil gå for dine nærmeste. Jeg håber, at folk ser bort fra hudfarven og fokuserer på den menneskelige del af filmen.«

Til sidste stilte vi Jahfar nogen lynhurtige spørgsmål, før at vi lukkede interviewet af:

Dopest: De Hurtige:

Hvilken film ville du ønske, du havde instrueret?
»Shutter Island.«

Christopher Nolan eller Tarantino?
»Christopher Nolan.«

Drømmescenarie – hvilken skuespiller ønsker du at arbejde sammen med?
»Kan jeg vælge to? Tom Hardy og Daniel Day-Lewis.«

Kendrick eller Drake?
»Kendrick, 100.«

Kanye – gal eller genial?
»Lige nu… gal.«

Improvisere eller holde sig til replikker?
»Replikker.«

Hvad er den sidste film/serie, du har set?
»Nosferatu.«

Hobbyer?
»Jeg træner bare. Det er mine hobbyer.«

… Se ‘Hele vejen’ af Jahfar Muataz og manuskriptforfatter Babak Vakili d. 3 april, 2025 i biograferne.