Harry Styles gør det vildeste: 30 koncerter i samme by

Efter flere års næsten total stilhed er Harry Styles tilbage – og det sker med et brag.

Torsdag aften annoncerede den britiske superstjerne sin nye turné “Together Together”, som markerer hans første officielle turné siden pausen fra rampelyset. Fans verden over har ventet, og nu er det endelig sket.

Turnéen bliver dog alt andet end traditionel. Styles dropper den klassiske verden-rundt-model og satser i stedet på få udvalgte storbyer, hvor han spiller flere koncerter i træk. Byerne er:
Amsterdam, London, São Paulo, Mexico City, Melbourne, Sydney og New York.

Især New York skiller sig ud. Her indtager Styles Madison Square Garden hele 30 aftener, hvilket i sig selv er historisk og cementerer hans status som en af tidens største live-artister.

Som prikken over i’et får publikum også special guests med på rejsen. Robyn, Shania Twain, Jorja Smith, Jamie xx og flere andre artister dukker op undervejs – afhængigt af byen. Det gør hver koncert til sin egen unikke oplevelse.

Turnéen starter 16. maj i Amsterdam, og selvom der endnu ikke er meldt noget ud om Skandinavien, er én ting sikkert:
Harry Styles er tilbage og han gør det på sin helt egen måde.

 

View this post on Instagram

 

A post shared by @harrystyles