Efter 8 år – Sunderland tilbage i Premier League

Efter en sejr i play-off finalen mod Sheffield United er Sunderland endelig tilbage i Premier League.

Sæsonen 2016/17 rykkede Sunderland ud af Premier League. Året efter blev situationen endnu værre, da klubben også rykkede ud af Championship. Sunderland befandt sig dermed i League One – den engelske tredjebedste række – og det var en mørk periode for klubbens fans. Tiden var så speciel, at Netflix producerede en dokumentar om klubbens nedtur i sæsonen 2017/18, hvor de røg ud af Championship.

Men efter otte år ude af rampelyset er Sunderland nu tilbage i det fineste selskab. Det skete efter at klubbens egen spiller, Tom Watson, scorede sejrsmålet i det 95. minut i play-off finalen mod Sheffield United. Sunderland har de seneste år satset massivt på deres ungdomsakademi. De har det yngste hold i Championship, hvor bl.a. Jobe Bellingham – bror til Jude Bellingham – spiller. Det bliver spændende at se, hvad holdet kan præstere i Premier League næste sæson. De andre hold, der er rykket op, er Leeds United og Burnley.

Samtidig med at man glæder sig på Sunderlands vegne, har man også ondt af Sheffield United. Klubben er det tredjeplacerede hold med flest point nogensinde i Championship, og de lå på direkte oprykningsplads helt frem til 41. spillerunde. Dette var samtidig klubbens femte finalenederlag i træk på Wembley.

Se målene her: