DYSTINCT annoncerer ny single "Ya Baba"

Tracket er et collab med landsmanden French Montana og rammer streaming tjenesterne på fredag!

Sidste år var mere end blot en milepæl for sangeren fra Belgien – man kalder det for DYSTINCTS gyldne æra. Hans seneste album, LAYALI, blev streamet over 500 millioner gange og affødte en udsolgt verdensturné. Hans feature på den franske superstjerne GIMS’ nummer Spider opnåede også diamant-certificeringer og lå på hitlisterne i over 50 lande (lige nu er den streamet mere end 200 millioner gange på Spotify).

DYSTINCT spillede også et udsolgt Store VEGA i København sidste år, og artisten er helt klart på manges læber herhjemme hver gang han udgiver. Det især sangene ”Ghazali” og ”La” der har fået kæmpe kærlighed.

Den vilde succes er et klart bevis på, at det her med at blande sprog og kulturer virkelig virker! Det afspejler samtidig præcis dét, DYSTINCT repræsenterer.

Nu er det tid til en ny æra – hvor sangeren klar til at tage fans endnu dybere ind i sit univers.

Første udspil er Ya Baba og er et samarbejde med den marokkansk-amerikanske French Montana – ja, det er en vild sætning!

Sangen udkommer nu på fredag, den 18. april, og den handler om penges livsændrende effekter – både på godt og ondt.

Vi har fået lidt insider-info og kan afsløre, at French Montana for første gang nogensinde rapper en del af sit vers på marokkansk.

Er det så Moroccan Montana fra nu af eller hva?