Dwayne ‘The Rock’ Johnson bryder sammen i tårer

Filmen instrueret af Benny Safdie, med Dwayne Johnson og Emily Blunt i hovedrollerne, får biografpremiere den 3. oktober.

Dwayne “The Rock” Johnson oplevede et af karrierens mest følelsesladede øjeblikke, da hans nye film The Smashing Machine havde verdenspremiere på Venedig Filmfestival 2025. Publikum kvitterede med en stående ovation, der varede hele 15 minutter – en af de længste ved årets festival.

Synligt rørt stod Johnson med tårer i øjnene, mens han takkede salen, også co-star Emily Blunt og instruktør Benny Safdie modtog bifald, og flere i salen blev bevæget af stemningen.

En ny side af The Rock

The Smashing Machine fortæller den barske og intense historie om UFC-legenden Mark Kerr, en pioner inden for MMA-sporten. Rollen krævede en markant transformation fra Johnson, der både tabte sig og lagde den velkendte actionhelt bag sig for at udforske en mere sårbar og dramatisk side.

 

Oscar-buzz og store forventninger

Modtagelsen i Venedig har allerede sat gang i Oscar-spekulationer. Flere kritikere beskriver Johnsons præstation som karriere-definerende og et muligt gennembrud, der kan ændre hans position i filmbranchen.

Filmen er udtaget til hovedkonkurrencen om Guldløven på festivalen og får officiel biografpremiere den 3. oktober 2025.

Se trailer til ”The Smashing Machine” her.