Diddy tager et kæmpe gamble: Forsvaret går uden vidner – og han roser dommeren

Musikmogul Sean “Diddy” Combs afviser at vidne selv og lader ingen i forsvaret træde frem – alt imens han takker dommeren for et “excellent job.”

Diddy har valgt en usædvanlig strategi i sin verserende retssag: Han afgiver ikke vidnesbyrd, hans forsvar kaldte ingen vidner – og alligevel virker han selvsikker. Faktisk så rolig, at han i retssalen takkede dommeren for at gøre et “excellent job”.

Ifølge flere medier tog Diddys forsvar kun omkring 30 minutter i retten, hvor de blot gennemgik et par gamle sms’er mellem ham og ekskæresten Cassie. Ingen ekstra forklaringer. Ingen overraskelser. Et klassisk “less is more”-move, siger eksperter.

Beslutningen om at holde Diddy ude af vidneskranken er ifølge tidligere anklagere smart. På den måde undgår han at blive krydsforhørt og potentielt tabe ansigt, hvis han bliver fanget i modsigelser.

Sagen har ellers været voldsom – anklagemyndigheden har i seks uger præsenteret 34 vidner, inklusive Cassie og andre kvinder, der anklager Diddy for fysisk og psykisk misbrug. Men i stedet for at modbevise hver detalje, håber Diddys hold nu på, at juryen vil finde anklagerne for løse.

Diddy virkede afslappet i retten og smilede endda til dommeren med ordene:

“I’m doing great, your honor… You’re doing an excellent job.”
En bemærkning, der fik folk i retssalen til at grine – og samtidig sendte et signal om overskud midt i alvoren.

Dommeren forventes at give juryen sagen sidst på ugen. Om stilheden taler til Diddys fordel, får vi svar på snart.