PSG stjal showet i London og vinder 1-0

Champions League var tilbage med et brag i går, da PSG var forbi Emirates og nappede en stærk 1-0-sejr over Arsenal.

Det var især første halve time, der satte tonen – PSG kom ud med ild i støvlerne og spillede Arsenal baglæns. Kampens første – og eneste mål, kom fra Ousmane Dembélé, som endnu en gang beviste, hvorfor han lige nu er blandt de varmeste i Europa.

Dembele var overalt, indtil han måtte udgå med en skade i anden halvleg. Han er nu tvivlsom til returkampen i Paris, og det kan blive et kæmpe tab, hvis han ikke når at blive klar.

Foto: @PSG Instagram

For Arsenal var det en af de der aftener, man helst glemmer hurtigt. Holdet manglede tempo, skarphed og attitude – og kaptajn Martin Ødegaard? Han havde endnu en offday i en sæson, hvor han ellers skulle være lederen, der bar Arsenal til næste niveau. Kritik hagler ned over nordmanden, og det begynder at ligne et mønster, hvilket er ærgerligt for sådan en klasse spiller!

Foto: @Arsenal Instagram

PSG står nu med overtaget før returkampen, men måske uden Dembélé kan alt ske. Arsenal har stadig et skud – hvis de altså møder ordenligt op næste gang og for alvor vil jagte den Champions League finale, de har jagtet så længe.