
Foto: D1MA – Soundcloud Zepex
D1MA overrasker med ny single
D1MA holder tempoet højt.
Selvom han for få uger siden slap sin seneste EP, landede der i nat en helt ny single fra den maskerede artist.
På det nye track eksperimenterer D1MA med en pitched up vokaleffekt, der giver nummeret et friskt, nærmest drømmende udtryk. Beatet trækker samtidig tråde til den karakteristiske lyd vi kender fra Fred Again..
D1MA har de seneste år cementeret sig som en af de mest innovative stemmer på den danske musikscene, og med det her move beviser han igen, at han ikke er bange for at bryde sin egen release-cyklus for at dele musikken, mens den stadig føles frisk.
Nummeret er ude nu på alle platforme.