D1MA er tilbage med club-lyden

D1MA har i dagene op til hans Roskilde performance smidt fire singler ud i streg, som nu fuldender EP'en "N1YA".

Nu har hans nyeste release “NATTEN BLIVER I MORGEN” sat gang i snakken på nettet – og mange fans mener, at det her er et comeback til den D1MA, de forelskede sig i.

Sangen rammer den velkendte club-lyd, som tidligere sikrede ham massive hits på dansegulvet og i charts. Beatet starter stille ud, men ender i et energisk drop og lyrikken har en rå og ærlig vibe, som D1MA mestrer.

På sociale medier skriver flere, at “NATTEN BLIVER I MORGEN” føles som “den gamle D1MA”, og folk mener, at det kan blive hans næste helt store streaming-banger. Med fire sange ude på kort tid ser det ud til, at D1MA for alvor er sulten efter at dominere igen.

Er club-kongen tilbage? Hør sangen nedenfor: