
Foto: YSOBLANK
Central Cee i Forum – Stærke vokaler, men plads til forbedring
Central Cee ramte i går Forum i København som en del af sin verdensturné, og der var store forventninger til det britiske rapfænomen, der har taget verden med storm de seneste par år.
Central Cee kom første gang ud på scenen iført sit karakteristiske Nike Tech Fleece sæt og med sine hårdtslående bars. Live-vokalerne sad skarpt, og Central Cee imponerede med teknisk overlegne leveringer. Hans evne til at rappe live, næsten som var det indspillet i studiet, fortjener 100% stor ros.

Foto: YSOBLANK
Trods hans stærke vokal, var der dog nogen lidt særlige pauser, hvor der blev vist visuelle indslag på storskærmene, mens Cee skiftede tøj bag scenen. Det fik energien til at falde, og publikum blev på en måde efterladt lidt for længe i stilhed. Tanken om at vise noget fedt visuelt, imens han skiftede tøj, giver god mening, men udførelsen fungerede ikke 100%. Dog formåede Central Cee at få energien helt op igen, når han kom tilbage på scenen, efter sine pauser.
Det bedste moment til koncerten opstod, da Central Cee blev løftet ud over publikum på en lang, smal platform – en fed idé, der fungerede og skabte en ”wauw-effekt”.

Foto: YSOBLANK
Lyden i Forum var ikke særlig god. Det mudrede mix og den overvældende bas gjorde det svært at høre detaljerne i musikken. Det var dog ikke var Central Cees fejl, og han performede musikalsk til perfektion, taget lyden i betragtning.
Første World Tour for Cench. Vi glæder puller helt sikkert op næste gang han gæster Danmark!