
Foto: Instagram @burnaboygram
Burna Boy tilføjer Danmark til sin World Tour
Lige som man troede at Burna Boy ikke ville ramme Danmark...
Afrobeat-superstjernen Burna Boy har netop annonceret nye stop på sin “NO SIGN OF WEAKNESS” World Tour – og Danmark er officielt på listen!
Den Grammy-vindende nigerianske artist gæster København d. 17. januar.
Danmark var ikke en del af den oprindelige tour-plan, men efter massiv efterspørgsel fra fans er datoen nu blevet tilføjet – sammen med Finland, Sverige, Belgien og Schweiz.
Med hits som “Last Last”, “City Boys” og “On the Low” har Burna Boy cementeret sig som en af verdens største liveartister, kendt for sine energiske shows og unikke fusion af afrobeat, dancehall og hiphop.
Det bliver med garanti en aften, der samler både hardcore fans og nye lyttere, når Burna Boy rammer København i januar.
View this post on Instagram