Apple præsenterer ny iPhone air, iPhone 17 og iPhone 17 Pro

Apple har nu præsenteret årets iPhone-serie, og 2025 byder på flere valgmuligheder end nogensind. Læs alt om det her!

For første gang får vi fire forskellige modeller: den helt nye iPhone Air, en opgraderet iPhone 17 samt flagskibene iPhone 17 Pro og iPhone 17 Pro Max.

IPHONE AIR – KRAFTFULDT DESIGN I EN BANEBRYDENDE FORM

Apple har nu vist en helt ny model i familien: iPhone Air. Dette er den tyndeste iPhone, der nogensinde er blevet lanceret, med en tykkelse på kun 5,6 mm. Den er bygget i grade 5-titan – samme materiale som bruges inden for rumteknologi. Den vejer ekstremt lidt, men er samtidig mere holdbar end tidligere modeller. Forsiden har Ceramic Shield 2, som gør den meget ridsefast, og bagsiden er for første gang beskyttet af Ceramic Shield, hvilket gør den endnu mere robust.

Den nye 6,5-tommer Super Retina XDR-skærm leverer ProMotion med op til 120 Hz, hvilket giver en mere flydende oplevelse i alt fra scrolling til gaming. Skærmen er desuden ”always on” og kan justere opdateringsfrekvensen helt ned til 1 Hz, når den ikke er i brug, for at spare på batteriet.

iPhone Air kommer med et 48 MP Fusion-hovedkamera, der fungerer som fire objektiver i ét. Frontkameraet er et 18 MP Center Stage-kamera, der automatisk justerer billedvinklen og kan optage i 4K HDR. Med disse kan man både filme med for- og bagkamera samtidig og tage portrætter med mere dybde og skarphed end nogensinde før.

Kraftværket drives af A19 Pro, N1 og C1X, og det er den mest energieffektive iPhone-model nogensinde. Takket være chippen har iPhone Air enestående batteritid.

Farver: rumsort, skyhvid, lys guld og himmelblå
Lagring: 256 GB, 512 GB, 1 TB
Pris: fra ca. 8.999 DKK
Lancering: Forudbestilling fra 12. september – i butikkerne 19. september

Foto: via Apple

iPhone 17 – større skærm, nyt kamera og forbedret chip

iPhone 17 får en af de største opgraderinger i lang tid. Alle bagkameraer er nu på 48 MP, hvilket hæver både foto- og videokvalitet markant. Hovedkameraet (48 MP Fusion) har en indbygget 2× telelinse, og modellen får også et Center Stage-frontkamera.

Designet er blevet mere elegant med rundede kanter og en 6,3” Super Retina XDR-skærm med endnu tyndere rammer. ProMotion-teknologien giver op til 120 Hz adaptiv opdateringsfrekvens for både blødere grafik og bedre energieffektivitet.

Med den kraftfulde A19-chip og smartere strømstyring i iOS 26 leverer iPhone 17 en batteritid, der uden problemer holder hele dagen – og op til 30 timers videoafspilning, otte timer mere end forgængeren.

Farver: lavendel, disblå, salvie, hvid, sort
Lagring: 256 GB, 512 GB
Pris: fra ca. 7.499 DKK
Lancering: Forudbestilling fra 12. september – i butikkerne 19. september

Foto: via Apple

IPHONE 17 PRO & PRO MAX – DE MEST KRAFTFULDE IPHONES NOGENSINDE

Sidst, men absolut ikke mindst, præsenterede Apple sine nye flagskibe: iPhone 17 Pro og iPhone 17 Pro Max. Enhederne kommer med nyt design, ekstrem ydeevne og den længste zoom-oplevelse, vi nogensinde har set på en iPhone.

A19 Pro er den mest kraftfulde chip, Apple nogensinde har sat i en iPhone. Sammen med det Apple-designede dampkammer giver den iPhone 17 Pro og iPhone 17 Pro Max op til 40 % højere vedvarende ydeevne sammenlignet med den forrige generation – perfekt til krævende spil, videoredigering og tunge AI-modeller direkte på mobilen.

iPhone 17 Pro og iPhone 17 Pro Max har Apples mest avancerede kamerasystem til dato, med højopløselige sensorer både foran og bagpå – næsten som at have otte professionelle objektiver i lommen. Tre 48 MP Fusion-kameraer leverer billeder med fantastisk detaljerigdom, og det nye 48 MP telekamera med tetraprisma-design og 56 % større sensor end tidligere giver både bedre skarphed i stærkt lys og mere detaljer i mørke omgivelser. Med 4× optisk zoom på 100 mm får du klassiske portrætbilleder, mens 8× optisk zoom på 200 mm – den længste nogensinde på en iPhone – åbner for endnu flere kreative muligheder.

Super Retina XDR-skærmen på 6,3 hhv. 6,9 tommer beskyttes af Ceramic Shield 2. Den nye Apple-designede belægning gør skærmen tre gange mere ridsefast og reducerer genskin, hvilket giver en tydeligere og mere behagelig visuel oplevelse.

FARVER, PRIS OG LANCERING

iPhone 17 Pro og iPhone 17 Pro Max kommer i tre farver: dybblå, kosmisk orange og sølv.

  • Lagring:

    • iPhone 17 Pro – 256 GB, 512 GB og 1 TB

    • iPhone 17 Pro Max – 256 GB, 512 GB, 1 TB og 2 TB

  • Pris:

    • iPhone 17 Pro – fra ca. 9.999 DKK

    • iPhone 17 Pro Max – fra ca. 10.999 DKK

Lancering: Forudbestilling fra 12. september  – i butikkerne den 19. september.

Foto: via Apple