
Foto: Youtube – Apex Legends
Apex Legends: Showdown – Her er alt det nye i sæson 26
Apex Legends sæson 26: Showdown er landet – med det vilde Wildcard-mode, store buffs til legender, RE-45 i burst-mode og dagslys i E-District.
Og ja, du kan spille det gratis lige nu.
Denne sæson lever fuldt op til sit navn. Vi får et helt nyt permanent spilmode, længe ventede buffs til legender, sindssyge våbenopgraderinger og en E-District-bane badet i sollys. Tempo, kaos og risikovillighed er nøgleordene.
Se video traileren her:
Nyt spilmode: Velkommen til Wildcard
Den største nyhed er Wildcard, hvor alle regler er smidt ud af vinduet. Tre Mirages på samme hold? Kør. Kings Canyon er bygget om med ekstra ziplines, gravity cannons og andre gadgets, der skruer tempoet helt op.
Loot-systemet er gjort nemmere, auto-loot er slået til, EVO-armor er reworked – og nu kan du endda blive genoplivet i spillets sidste ring. Wildcard føles som en speedrun-version af Apex, hvor alt kan ske.
Buffs til Caustic og Bangalore
To legender, der længe har stået i skyggen, får nu deres shine. Caustic har fået endnu bedre kontrol over sine gasfælder, mens Bangalore er blevet farligere på frontlinjen. Perfekt til spillere, der vil være både taktiske og aggressive.
De fulde patch notes kommer den 4. august.
Mini, men farlig: RE-45 Elite
Ballistics private våbenlager er åbnet, og først ude er RE-45 i Elite-udgave. Den bruger nu energiammo, har spin-up-effekt og skyder i tre-skuds-bursts. En lille, men dødsensfarlig pistol – som en mini-minigun i lommen.
Legend Amps – passive boosts i hver match
En helt ny mekanik rammer både ranked og unranked BR: Legend Amps. Det er passive evner, du kan samle op, som giver ting som:
-
Hurtigere bevægelse
-
Bedre healing
-
Større skjolde
-
Andre game-changing effekter
Du kan kun have én Amp ad gangen, og de er svære at få fat i tidligt.
Hop-Ups får nyt system
Hop-Ups er ikke længere tilfældige drops – de er nu bundet til det våben, du bruger. Gør skade for at oplade og aktivere Hop-Up’en, som så bliver aktiv resten af kampen. Skifter du våben, starter du forfra.
En ny Hop-Up – Graffiti Mod – bliver afsløret den 4. august.
E-District får solskin
Den før mørke E-District-bane har fået dagslys, hvilket giver meget bedre overblik og intens bykamp uden kaos.
Sæson 26 er ude nu – og det føles som den mest friske Apex Legends-oplevelse i lang tid. Uanset om du grinder ranked, jagter kills eller bare vil have ren kaos-action, så har Showdown noget for dig.