adidas lancerer Adizero Dropset Pro - ny sko til hybridtræning

adidas udvider nu deres satsning på hybridtræning med lanceringen af den nye Adizero Dropset Pro.

Skoen kombinerer den lette og hurtige teknologi fra Adizero-serien med den stabilitet, som Dropset-modellerne er kendt for.

Den nye træningssko ramte butikkerne i går, den 17. juni til en vejledende pris på 1.749 kroner.

Skabt til både fart og styrke

Adizero Dropset Pro er udviklet til at håndtere alt fra løbebåndsintervaller til sled pushes, farmer’s carries, wall balls og vægtede lunges. Med andre ord er den designet til den type træning, hvor kondition og styrke kombineres i samme workout.

Målet har været at skabe en sko, der føles let og responsiv under løb, men samtidig giver den nødvendige stabilitet under tunge løft og funktionelle øvelser.

Skal bruges ved HYROX VM

Skoen bliver lanceret i forbindelse med HYROX World Championships i Stockholm, hvor flere adidas-atleter vil konkurrere iført modellen.

Adizero Dropset Pro følger efter Adizero Dropset Elite, som blev udviklet til eliteudøvere inden for hybridtræning. Den nye model er dog skabt til et bredere publikum og er blevet testet af hybridatleterne Graham Halliday og Fabian Eisenlauer.

Foto: Adidas.dk

Mange savner den perfekte hybridsko

Ifølge adidas viser undersøgelser blandt hybridatleter, at 49 procent føler, at deres nuværende træningssko begrænser deres præstation. Samtidig mener 47 procent, at deres sko ikke understøtter både løb og styrketræning optimalt.

Fire ud af fem forventer, at én sko kan klare hele træningspasset, men mere end hver tredje har endnu ikke fundet et par, der fungerer til alle øvelser.

Fyldt med adidas-teknologi

Adizero Dropset Pro er udstyret med flere af adidas’ mest avancerede teknologier, herunder Lightstrike Pro-skum for lav vægt og høj energireturnering, Energy Rods for en mere flydende afvikling samt Lightraxion-ydersål, der skal sikre godt greb uden at øge vægten.

Derudover er skoen udstyret med Continental-gummi, som skal give optimalt greb på både tørre og våde underlag.

Lanceringen er en del af adidas’ voksende fokus på hybrid fitness og bygger videre på brandets samarbejde med ATHX, som er officiel partner inden for hybridkonkurrencer.