
Foto: Instagram @
a$aprocky
A$AP Rocky vender tilbage til Danmark
Royal Arena 2026!
Der har været stille længe omkring A$AP Rocky på de danske scener. Men nu er ventetiden endelig ovre.
Den amerikanske rapper vender tilbage til Danmark, når han fredag den 18. september indtager Royal Arena i København som en del af sin nye Don’t Be Dumb World Tour. Det bliver første gang siden 2019, at fans herhjemme får mulighed for at opleve Rocky live, dengang han spillede på Tinderbox.
Turnéen markerer et nyt kapitel i A$AP Rockys karriere og er opkaldt efter hans dugfriske album Don’t Be Dumb, der udkom i fredags. Albummet er hans første i otte år og har allerede skabt massiv opmærksomhed blandt både fans og anmeldere, som længe har ventet på nyt materiale fra Harlem-rapperen.
Turnéen starter i USA i maj og rammer senere Europa, hvor København nu officielt er en af de udvalgte stop. Med både nyt album og et stort liveshow i ryggen er der lagt op til en af efterårets mest ventede hiphop-koncerter i Danmark.
View this post on Instagram



