
Foto: Instagram – A$AP ROCKY @fjilm
A$AP ROCKY BLIVER OFFICIEL AMBASSADØR FOR CHANEL
Mode, kultur og rap smelter endnu engang sammen.
A$AP Rocky har nu officielt sikret sig en af de tungeste poster i modeverdenen: Chanel har udnævnt ham som brandets nye globale ambassadør. Det offentliggjorde modehuset lørdag d. 29. november, hvor de beskrev Rocky som en kunstner med “talent, nysgerrighed og ubegrænset kreativitet” — præcis de kvaliteter, Chanel ser som fundamentale for deres fremtidige identitet.
Udnævnelsen kommer kort efter, at Rocky optog en kortfilm for Chanel i New York sammen med skuespiller Margaret Qualley. I filmen – som får premiere 2. december på Chanels hjemmeside – ses Rocky bl.a. give Qualley en ring, hvilket allerede har skabt hype i både mode- og musikverdenen:
View this post on Instagram
Don’t Be Dumb – nu nærmer det sig?
Samtidig med Chanel-nyheden virker det som om, Rocky gearer op til at løfte sløret for det længe ventede album Don’t Be Dumb. Fans har ventet i årevis, og de seneste måneder har han dryppet hints, samarbejder og visuelle projekter, hvilket peger på én ting: rollout-sæsonen er startet.



