50 Cent joker: "Itty Bitty Diddy vil have mig død" – efter chokerende retsforklaring

50 Cent kaster endnu en gang skygger over Sean ”Diddy” Combs – denne gang efter nogle voldsomme afsløringer i en verserende sextrafficking-retssag mod Diddy.

Ifølge retsdokumenter og vidneforklaringer i sagen, fortalte Diddys tidligere kreative direktør og assistent, Capricorn Clark, at Diddy angiveligt sagde:
”Jeg kan ikke lide al den snak frem og tilbage… Jeg kan lide våben,” med henvisning til sin mangeårige beef med 50 Cent.

Selvfølgelig tog 50 det ikke liggende ned. Han hoppede straks på Instagram og delte et billede af sig selv med teksten:
”Jeg føler mig ikke sikker,” ledsaget af emojis og tydelig sarkasme – et klassisk 50-move.

 

Vis dette opslag på Instagram

 

Et opslag delt af 50 Cent (@50cent)

Det stopper dog ikke der. Gennem sit G-Unit Films & Television er 50 Cent allerede i gang med en dokumentarserie, der sætter fokus på de alvorlige anklager mod Diddy – herunder sextrafficking og vold.
Han har udtalt, at overskuddet fra projektet vil gå til ofre for seksuelle overgreb.

Fejden mellem Diddy og 50 Cent er intet nyt. Den har stået på siden 2000’erne og har budt på alt fra diss-tracks til vilde stikpiller på sociale medier. Senest gjorde 50 også grin med nyheden om, at myndighederne fandt over 1.000 flasker babyolie og glidecreme under en razzia i Diddys hjem – noget han naturligvis ikke kunne lade passere uden en kommentar.

Diddy har nægtet sig skyldig i alle anklager og afventer fortsat det videre retsforløb.